Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forretningsorden for skolebestyrelsen

 Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Brønshøj Skole

1. På det første møde efter at den nye skolebestyrelses forældre er valgt for en fireårs periode, konstituerer skolebestyrelsen sig med forperson. På det første møde i det nye skoleår - efter at der har fundet nyvalg sted af medarbejdere og elever - konstituerer skolebestyrelsen sig på ny med forperson.

2. Udtræder forpersonen af skolebestyrelsen i utide, konstituerer skolebestyrelsen sig på ny.

3. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Dagsordener og beslutninger kan bringes i Brønshøj Skoleblad, på skolens hjemmeside eller på anden måde offentliggøres på skolen. Eksempelvis i pædagogisk råd, elevråd, på storforældremøder, kontaktforældremøder og lignende.

4. Skolebestyrelsen kan til behandling af særlige spørgsmål indbyde andre til at deltage i møderne.

5. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt en stedfortræder. Hvis et medlem er forhindret i at møde, skal det meddeles sekretærerne (skoleledelsen) forud for mødet og anføres i beslutningsreferatet.

6. Skolebestyrelsen afholder møde efter en årsplan, der vedtages på det første skolebestyrelsesmøde efter sommerferien – eller når det ønskes af forpersonen eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsorden.

7. Forpersonen fastsætter tid og sted for møderne i samarbejde med de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer.

8. Dagsorden skal udsendes 7 dage før. Punkter til dagsorden skal være forperson og skoleleder i hænde senest 10 dage før – dog kan det forekomme, at der kan komme nye punkter til efter udsendelse af dagsordenen, hvorefter disse skal godkendes på mødet. Dagsorden punkter opdeles i tre kategorier: beslutning (B), orientering (O) og debat (D).

9. I særlige tilfælde kan forpersonen indkalde til møde med forkortet varsel. I så fald skal forpersonen forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.

10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

11. Medlemmerne kan deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede.

12. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formanden stemme udslagsgivende.

13. Der føres beslutningsreferat. Kun i særlige tilfælde, i principielle sager eller ved uenighed om et forslag medtages mindretalssynspunkter i beslutningsreferatet. I beslutningsreferatet anføres endvidere for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsreferatet underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget. Beslutninger truffet mellem møderne føres til referat på førstkommende skolebestyrelsesmøde. Referatet lægges på intranettet 8 dage efter mødet efter endelig godkendelse fra forpersonen.

14. I forbindelse med høringssvar til Borgerrepræsentationen, forvaltningen eller lignende, kan ethvert medlem forlange afvigende opfattelser tilført og medsendt bestyrelsens udtalelser.

15. Skolens ledere er bestyrelsens sekretærer og fører under møderne bestyrelsens referat.

 16. Et medlem kan ikke deltage i forhandlinger og afstemninger om en sag, hvori medlemmet er inhabil. Skolebestyrelsen kan træffe beslutning om at udelukke et medlem fra forhandlingerne i en sag, hvor medlemmet må antages at have en væsentlige personlig interesse.

17. Forpersonen er bemyndiget til mellem møderne på skolebestyrelsens vegne at ekspedere almindelige løbende sager, som ikke tåler opsættelse, og som ikke giver anledning til tvivl. På førstkommende møde refererer forpersonen de således ekspederede sager. Beslutninger af væsentlig økonomisk karakter skal dog medtages på næstkommende skolebestyrelsesmøde.

18. Skolebestyrelsen fører i henhold til lovgivning med skolens drift. I dagligdagen sker det via et højt informationsniveau fra ledelsen om såvel personsager som almindelige driftsspørgsmål. Skolens ledelse forpligter sig til i så høj grad som muligt at informere bestyrelsens medlemmer via mail. Informationerne skal rumme en problembeskrivelse, samt de handlinger som ledelsen vil sætte i værk. Opfølgning på sådan information sker ligeledes i mail-form – og med kopi til alle bestyrelsens medlemmer. Er svarene ikke fyldestgørende – eller rummer bestemte sager principielle spørgsmål – kan sagerne sættes på dagsordenen på et efterfølgende skolebestyrelsesmøde.

19. Ændringer i og tillæg til skolebestyrelsens forretningsorden skal på et ordinært skolebestyrelsesmøde vedtages med 2/3 flertal. Således vedtaget på det ordinære skolebestyrelsesmøde den 29. september 2005